torsdag den 30. december 2010

Utroligt!


Blev insemineret mandag, hvor jeg fik besked om at det var det sidste optøede strå. Det kunne jeg ikke forstå sagde jeg, for vi havde lige købt to for en uge siden. Hun siger så at der kun var 0,5 mio sædceller i det første strå, så de tøede et mere op og der var så kun 1 mio i det. Så 1,5 mio for 8500 kr! Noget var galt. Blev insemineret og der var to æg, men chancen er lille pga de få sædceller.

Ringede til cryos og blev senere ringet op af deres direktør som var enig i at det lød mærkeligt, for de havde analyseret sig frem til at der burde være 24 mio i hvert af de to strå!! Han ville gerne tale med laboranten som havde analyseret stråene hos danfert, så jeg fik sat dem i forbindelse med hinanden. Senere ringede direktøren fra cryos så igen og sagde at de havde fundet en lille del af forklaringen, men ikke den hele. Det viser sig, at danfert har oprenset sæden igen efter optøning, hvilket de ikke skal, da vi jo køber dem IUI-ready dvs de er oprenset inden nedfrysning. Det stod i deres instrukser, hvilket cryos nu har fået dem til at fjerne. Dog havde de inden det analyseret sæden og kun fundet hhv 5 mio og 8 mio i de to strå, hvilket stadig er meget langt fra 2 x 24 mio. Nå men ham sagde så, at det skal vi ikke bøde for. Hvis jeg ikke bliver gravid denne gang, kan vi bestille to strå mere uden beregning. Så nu må vi se hvad der sker.

Tror ikke på det lykkes denne gang og hvis ikke, hører vi om jeg kan komme med i de IVF-forsøg de kører, hvilket er meget billigere end hvis vi skal betale. De afprøver noget andet medicin end gonal f for at se om det er ligeså effektivt.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar